Individuel terapi

Individuel terapi

Har du brug for at tackle livet oppe fra? Går du rundt med ondt i sindet? Og vil du gerne udvikle dig og dine relationer? Så kan individuel terapi være noget for dig.

Når du er i individuel terapi hos mig, vil jeg støtte din naturlige proces hen imod balance i dine relationer, i dit liv og i dit sind. Jeg støtter dig på din rejse, men du er selv eksperten i dit liv. Jeg har utrolige gode erfaringer med, at mine klienter udvikler sig, får større selvindsigt og skaber et kærligere og mere balanceret liv. Læs gerne, hvad mine tidligere klienter siger.

Hvis du er nysgerrig på at booke en samtale hos mig, så tag kontakt i dag.

Bliv kontaktet af mig

Spring direkte til

Hvad er individuel terapi?

Ordet terapi har sin oprindelse i det græske ord ‘Therapeuin’, som betyder støtte og hjælp til balance. At terapien er individuel betyder blot, at sessionerne er 1:1.

​Et individuelt terapiforløb vil give dig en større selvindsigt, så du bedre kan forstå dig selv og de relationer, som du indgår i. Du vil få styrket dine evner til at håndtere udfordringer i livet.

Du vil opnå større livskvalitet.

Hvem kan gå i individuel terapi?

Jeg møder enkeltpersoner i individuel terapi, hvor konflikten omhandler både familie og parforhold, men hvor klienten har lyst til at komme alene. Jeg har også enkeltpersoner, der går i parterapi alene.

I individuel terapi kan du både arbejde med konflikter, der omhandler familie, parforhold og andre relationer, og du kan arbejde med udfordringer i dit liv, som kun handler om dig selv.

Alle er velkomne hos mig med livets udfordringer. Ingen problematikker er for store eller for små.

De 3 temaer jeg oftest møder

  • Selvværdsproblematikker
  • Parforhold og kærlighed
  • Barndomstraumer

Hvorfor skal du vælge individuel terapi?

Alt selvudvikling starter med dig – og det gør min terapi også. Vi mennesker er sociale væsener, og vi har brug for relationer i livet. Men for at skabe kærlige relationer, skal du lære at skabe et kærligt forhold til dig selv.

​De ting, der fylder for dig i dit liv, er baseret på dine oplevelser, dine mønstre og dine reaktioner. Derfor er det også kun dig selv, der kan skabe den forandring, du ønsker.

Jeg kan som din terapeut hjælpe dig på denne rejse.

Hvordan er individuel terapi hos mig?

Mit møde med dig i den individuelle terapi vil være omsorgsfuld og fokuseret. Mit fokus er at skabe et trygt rum sammen med dig, hvor du lærer at håndtere dine udfordringer med ro, kærlighed og selvaccept. 

Jeg tilbyder samtaleterapi, som foregår – som ordet beskriver – som en samtale. I samtalen udforskes dine tanker, følelser og handlinger. Jeg hjælper dig via spørgsmål til at udforske dine problemstillinger fra nye vinkler.

Målet er, at du bliver mere bevidst om dig selv og dine relationer. Gennem denne bevidsthed lærer du dine mønstre at kende, og du kan dermed skabe det, du længes efter og således opnå større balance i dit liv.

Jeg anvender ligeledes kropslige teknikker. Et traume sidder lagret i kroppen, og denne terapiform kan være en hjælp til at kommunikere det ud, som er svært at tackle gennem en samtale.

Min tilgang og mit metodevalg vælger jeg ud fra personen, der sidder overfor mig. Alle mennesker er forskellige, og jeg tror på, at terapi skal tilpasses den enkelte.

Min faglige rygsæk

Min terapi tager udgangspunkt i kognitiv psykologi. Herudover er jeg inspireret af en lang række teoretiske indfaldsvinkler såsom det narrative, udviklingspsykologi, tilknytningsteorier, emotionsfokuseret terapi og det psykodynamiske.

Min interesse for mennesker spænder sig over et bredt felt. Foruden at være uddannet parterapeut, så har jeg efteruddannelser og kurser, som er med til at dygtiggøre mig indenfor en lang række tematikker.

Jeg er blandt andet uddannet skyggevejleder, kognitiv coach og supervisor i mad og følelser. Jeg har en grunduddannelse i sexologi, og en uddannelse i kommunikation og feedback samt uddannet med speciale i konflikthåndtering.  Yderligere har jeg deltaget i kurser med blandt andet temaer som: spiseforstyrrelser, kønsidentitet, omsorgssvigt, mentalisering, tilknytningsteorier, børn og unges trivsel og fællesskaber. Og meget mere!

Alle individer er unikke, ligeledes er det individuelt, hvad en gæst i mit terapirum har brug for. Hvis du ønsker at arbejde med et specifikt tema i dit liv, eller hvis du har en metode, som du ved virker for dig – så skaber vi det sammen.

Min fineste opgave er, at skræddersy terapien så det passer perfekt til lige præcis dig.